Når kandidaten trækker sig

Headhunteren: “Kandidaten har lige ringet og trukket sig fra processen.”
Ansættende leder: “Hvad kan vi gøre ved det?”
Headhunteren: “Desværre ingenting!”


Ja det er bare en træl opringning, for at sige det på jysk😬
Når først kandidaten har trukket sig, er bussen kørt 🚍💨 – men heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå det. Her er nogle erfaringer fra virkeligheden og tre skarpe råd til, hvordan du sikrer succes. 👇

🕵️‍♀️ Eksempler fra praksis:
1️. Jeg havde en proces, hvor 3 ud af 4 kandidater takkede nej efter de indledende møder med ansættende leder. Hvorfor? Fordi de ikke følte sig overbevist eller havde tillid til projektet.
2️. En ansættende leders førstevalg blev usikker i sidste øjeblik og gik i dialog med sin daværende arbejdsgiver. Resultatet? En ny titel og højere løn fik kandidaten til at blive – og vi måtte give jobbet til en anden
(heldigvis blev det en stor succes!).
3️. Jeg oplevede, at en kandidat sprang fra, fordi kontrakten ikke blev sendt lige efter at den mundtlige aftale var indgået. Trods min advarsel trak processen ud pga. rejser og møder, og usikkerheden hos kandidaten tog desværre over.
Vi måtte ud starte helt forfra.

💡 Tre gode råd til at undgå faldgruber:

💬 1. Forberedelse og formidling
Husk, at interviewet er en to-vejs “salgsopgave”. Du skal ikke kun lære kandidaten at kende, men også overbevise dem om, hvorfor jobbet og virksomheden er det rette valg for dem. Begge parter skal forlade samtalen med lysten til at fortsætte – og det kræver en god dialog og skarp formidling.

📄 2. Få kontrakten klar – hurtigt!
En rekrutteringsproces kan tage uger eller måneder, men når den mundtlige aftale er på plads, skal kontrakten være klar lige efter. Usikkerhed og alternative tilbud kan opstå, hvis der går for lang tid. Sørg for, at kontrakten kun mangler de sidste detaljer som titel, gage og startdato mv.

❌ 3. Do not “low ball” the candidate
Er forventningerne til løn og vilkår afstemt undervejs? Så hold jer til dem! Et tilbud, der ligger lavere end forventet, kan skade helhedsindtrykket og få kandidaten til at springe fra. Du får sjældent en ny chance i denne fase.

Husk: Når først kandidaten er usikker eller trækker sig, er det næsten umuligt at vinde dem tilbage. Derfor handler det om at gøre det rigtige fra start til slut.

Hvad er dine erfaringer med sådan en udfordring – har du en anbefaling/ godt råd ift. at få noget konstruktivt ud af situationen?

hashtag#AllanOmRekruttering
hashtag#PartnerIkkeKonsulent
hashtag#TimeBaseretRekruttering

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *