Du må gerne kontakte mine medarbejdere med henblik på jobskifte…
For nogle år siden mødte jeg en CEO, der vendte hele mit perspektiv på hovedet. Virksomheden beskæftigede ca. 80 videnstunge og højtuddannede medarbejdere og viste en flot track record på både top og bundlinje. Det interessante var, at han så rekruttering på en måde, jeg ikke før har mødt.
Som headhunter oplever jeg, at ejere og CEOs oftest har en negativ holdning til, at jeg kontakter deres medarbejdere. Det kan jeg sagtens forstå. Men denne CEO havde en helt anderledes tilgang, som gjorde stort indtryk på mig.
Han sagde noget i stil med: “Jeg vil faktisk gerne have, at headhuntere som dig fra tid til anden forsøger at ‘lokke mine folk væk’. For så ved jeg, at jeg har samlet det rette hold. Min opgave som leder er at skabe et sted med spændende opgaver og en kultur, folk har lyst til at blive en del af – det må være derfor, de bliver. Hellere det, end at ingen andre vil have dem!” 💡
Jeg må indrømme, jeg blev overrasket. Hans synspunkt var både ærligt og ambitiøst. Han fulgte op med noget i stil med: “Ja, det kan være irriterende, når nogen forlader os. Men når vi har en god relation og taler åbent om muligheder, kommer de ofte til mig og fortæller om et nyt tilbud, de har fået. Så drøfter vi det sammen – nogle gange finder vi en løsning, så de bliver, og andre gange bliver vi enige om, at de skal prøve noget nyt. Så skilles vi på en god måde, og virksomheden får en ambassadør ude i verden – eller også vender de tilbage senere, beriget med nye erfaringer.”
Han brugte det som drivkraft til hele tiden at skabe et arbejdsmiljø, som folk ønskede at være en del af – det er ledelse med omtanke og mod. ✨
Jeg har også mødt ledere, der har en helt anden reaktion, når jeg kontakter deres medarbejdere – og jeg forstår begge vinkler. Men den her CEOs tilgang til fastholdelse har virkelig inspireret mig.
Det er fantastisk, når man møder mennesker, der med deres tankegang skaber små “Aha”-øjeblikke, man kan tage med sig videre.
💬 Hvordan opfatter du selv din rolle som leder i forhold til at tiltrække og fastholde dit team? Er der noget, du gør anderledes i dag, eller noget, du vil fokusere mere på fremover?
@AllanOmRekruttering
@PartnerIkkeKonsulent
@TimeBaseretRekruttering