Er dit employer brand stærkt nok til at skille sig ud i kampen om de bedste kandidater? 🔍
I vores arbejde med at finde og kontakte de rette kandidater til en åben stilling har vi hos HIGHR gang på gang oplevet, hvor stor en forskel et stærkt employer brand kan gøre. Det er ikke bare ”nice to have” – men virkeligt en gamechanger for virksomheder, der vil tiltrække og fastholde de bedste talenter i et konkurrencepræget kandidatmarked. 🚀
Autenticitet og det at være autentisk som leder og som virksomhed bør også være en del af jeres strategi. Det vægtes højt, ikke mindst i forhold til troværdighed og engagement, at ledere og ledelseskulturen opleves som autentisk og hviler på nogle sunde værdier. Vi har oplevet, hvordan autenticitet og ægte medarbejderhistorier skaber en magnetisk tiltrækningskraft. Når medarbejdere deler deres oplevelser fra arbejdspladsen, får potentielle kandidater et mere reelt billede af kulturen
– og det skaber gode fortællinger ud mod kandidaterne. 👥
Som en kandidat sagde efter vedkommende var tiltrådt i en ny stilling ” det virker som om man er mere ”sig selv” her end der hvor jeg var før. F.eks. var jeg på en walk-&-talk med min leder og vi kom begge ind på områder i dialogen som jeg ofte ikke taler med nærmeste leder om på første møder – men det virkede bare helt naturligt i vores snak”
En anden erfaring, vi har gjort os, er vigtigheden af klar kommunikation. Når virksomhederne tydeligt formidler deres værdier og visioner, står de stærkere i konkurrencen om talenterne. Det handler om at skabe en arbejdsplads, hvor folk ikke kun ønsker at være pt. – men hvor de faktisk også ser en fremtid. 🎯
Hvordan arbejder du på at styrke dit employer brand for at tiltrække de bedste talenter? 🤔 Har du nogle succesoplevelser eller udfordringer, du gerne vil dele? Vi vil meget gerne høre om dine erfaringer – del gerne dine tanker i kommentarfeltet! 💬👇